Garnministeriet

I sidste uge måtte vi sige farvel til en tapper strikker hér i blogland, der tabte kampen mod kræften, hér så præcist udtrykt af Anne.

Det sidste knus jeg fik lov til at give Hanne var sidste efterår i til webstrikfestivallen i Næstved. Af frygt for at det var sidste gang jeg skulle se hende var det et lidt længere knus, men det skulle jo heller ikke være overdrevet langt for forhåbentligt tog jeg bare fejl... Det var så svært at holde tårerne tilbage da vi sagde "vi ses", for jeg syntes ikke det så ud som om det var en sandsynligt.
Hvor er jeg glad for at jeg i sidste sekund overtog et afbud og fik det til at passe ind at tage afsted - for det VAR jo sidste gang jeg så Hanne, og det ville jeg ikke have været foruden. Det var tydeligt at Hanne var meget svag, og alligevel kunne man sagtens fornemme hendes varme og livsvilje. Indtil flere gange talte hun også med Gry, der til at starte med var lidt forskrækket over Hannes taleventil (tror jeg det hedder) men godtog at det var fordi damen (som alle "fremmede" kvinder p.t.hedder) havde ondt i halsen, og begyndte at sludre med hende.
Gry taler i ny og næ stadig om 'damen med ondt i halsen' og spørger om hun har fået det bedre. Det håber jeg sandelig.
Æret være dit minde Hanne og alle mine tanker går til Hannes forældre der i morgen må bisætte deres datter.