En fredags-quickie...
Jeg præsenterer hermed:
"Verdensfirmaets" Regnbuefutter , som er blevet formindsket en anelse. Det er nemt; bare dividér Die Ganze Molevitten i opskriften med 2 og vupti - har man et par til poden i ca. str. 26. Fodformen opnås nemt ved at fremfinde et par aflagte sko i f.eks. str. 21 til at sætte i mens de tørrer.
Et tjept projekt man lige kan bikse sammen på en aften. Husk dog efterfølgende at Latex eller andet gummi-agtigt under fødderne er et must til denne størrelse, for at undgå uheldige udskridninger.
Futterne er ikke syet sammen helt så langt op som de voksnes - i Gry's alder (2½ år) skal man nemlig alting SÆL' og det kan hun så, i og med der er lidt ekstra plads til på-monteringen!
Ikke at det er mig der har lavet dem, det er hendes kære Farmor, der har brugt resterne fra sine egne - som i en fodkold stue-lejlighed er et stykke uundværlig accessorie.
Ellers er der måske snart nyt om en færdig Denim-kjole hér på bloggen - mangler kun en "lillebitte" hæftning af musetakkanter.
Hav en god og lun week-end derude!


Reader Comments (2)
Jeg ku´ godt tænke mig at lave et par selv ... og jeg har skam luret på din opskrift på butiks-siden.
Jeg har tidligere forsøgt mig med tøfler til mig selv - det blev ingen succes - de endte i en meget lille børnestørrelse.
Kh Dorte