« "Ferieminder" | Main | Så så man lige "mig"! »

Nu skal det snart være...

- hvis jeg skal lige nå at glæde mig til vores miniferie inden vi rent faktisk sidder i flyveren.
Vi skal besøge Jespers kusine og hendes mand og deres Alma på 1½, som bor (i forbindelse med hans udstationering) lidt udenfor Athen. Fordi den sidste måned er gået med udsalg i butikken, "fuldt fuldtidsjob", modtagelse af vinterens Opal-kollektioner og den generelt travle hverdag, har jeg slet ikke haft tid til at gå og glæde mig, øv, og det er nu engang da også noget af fornøjelsen!

Vi rejser onsdag årle morgen og med Kastrup Lufthavns, på ingen måde imponerende, effektivitet, er det jo p.t. nødvendigt at møde 2 timer før, så dén del af turen ser jeg absolut ikke frem til for hvordan i alverden bestikker man en 2-årig til at være i godt humør når hun bliver tvunget ud af sengen klokken 0400??? *Suk*

Jeg har lovet mig selv at når kufferterne er pakket, (og den sidste tur på posthuset inden afrejse er foretaget) - forhåbentlig i dag - så må det være tid til at geare ned oppe i hovedet og se frem til 5 dage, hvor der ikke skal arbejdes - det tror jeg egentlig også jeg trænger til.

Det er Farmor der er den heldige giver i anledningen af hendes nylige 60-års fødselsdag, så det er en familitur i stedet for en fest - hende kan man godtnok ikke klage meget over...

opalpetrol.jpgHvad skal jeg tage med at strikke på??
Nej, forkert jeg ved så sandelig godt hvad det næste garn, der skal på pindene er; nemlig den fedeste petrolfarvede jeg ever-ever har set, én af Opals ensfarvede som ankom i sidste uge, og jeg grubler og grubler over hvad jeg skal strikke af det. Jeg er ret sikker på det må blive til en bluse/trøje/cardigan, strikket dobbelt på p.4½, måske sådan lidt "wrap-agtig" med trompetærmer og evt. hulmønster - nu skal jeg bare lige finde den. (Ved du hvor den er?) ;-)
Jeg må kigge på DROPS's omfattende samling i løbet af dagen.

Jeg tænker også (som en gal) på at sætte stribegeneratoren i sving, og lave Gry-barnet en oppefra-og-ned-raglan af 4-6 af farverne fra føromtalte ensfarvede strømpegarner for de er så fine at det vil være for ondt at skulle vælge færre kulører. Men det gider jeg altså bare at ikke slæbe med til Grækenland, så det bliver senere.

Rundt omkring i blogland er der folk der venter på diverse forsendelser/"ordrer"/byttehandler m.v fra mig - hermed officielt UNDSKYLD den lange ekspeditionstid - ingen er glemt, snarere stillet i kø, der hvor den sorte samvittighed gror!

Roger-over-and out, vi "ses" i næste uge - Ministeren has left the building ;-)

Posted on mandag, september 25, 2006 by Registered CommenterVivian Bendix | Comments8 Comments

Reader Comments (8)

Hej Vivian
Jeg ønsker dig en rigtig god tiltrængt miniferie, håber du får slappet godt af. Fede farver de nye ensfarvede Opaler. Det bliver spændende at se farvevalget på den stribede til Gry.
Endnu engang rigtig god tur til jer alle.
KH Lise
september 25, 2006 | Unregistered CommenterLise
Rigtig god ferie til dig og dine - heldige asen:o)
Når nu du har været igennem Drops, har du så også kigget det nye fra Knitty?? Der er sådan en slå om cardigan med hulmønster som jeg selv har kigget lidt på. Måske det var noget???

Kh. Helle
september 25, 2006 | Unregistered CommenterHelle
Åhhh hvor dejligt for jer, er slet slet ikke spor misundelig...rigtig god tur (ps undlad at indtage chokoladekage og æblejuice kl 4.00 - uforglemmelig fejltagelse herfra da vi skulle vente i Schiphol på billigbilligtur til Malta)
knus Linda
september 25, 2006 | Unregistered CommenterLinda
Ha' en fantastisk tur til det græske!:-)
Knus fra en netop hjemvendt Marianne - ja, altså ikke fra Grækenland forstås!:-))
september 26, 2006 | Unregistered CommenterMarianne
Håber I alle får en rigtig dejlig ferie nede i varmen!

Det der petrol Opal skal jeg vist lige have kigget lidt mere på - kunne godt blive til Alberts raglan (til Rasmus).

Knus Britta
september 26, 2006 | Unregistered CommenterBritta
Rigtig god tur til jer ! Kh fra Susanne, som vil savne Gry i Svendborg (ås dig !)
september 26, 2006 | Unregistered CommenterSusanne
Nåh, nu ser jeg, at jeg er sent på den - ville blot sige, at den 2-årige sikkert bare synes, det er spændende...da vi bilede den til Holland i sommers havde vi to KNIVskarpe unger på bagsædet fra klokken 3 om natten, hvor de blev vækket og sat i autostolene...til både mange suk og smil fra forældrenes side. *s*
Forsinket "god rejse"!!
september 28, 2006 | Unregistered CommenterBettina
Helt ærligt, det er da gået min næse forbi! Så velkommen hjem, håber I har nydt det! kærlig hilsen Mette
september 28, 2006 | Unregistered CommenterMette

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>