« 10-9-8... | Main | Mørke »

Måske er det for meget?

Når en ganske masse kunder ikke får dét i deres pakker der ellers står på ordresedlen lige foran næsen på mig...

Når hukommelsen stor-svigter én så meget at selv de mest almindelige ting skal skrives ned for at blive gjort...

Når julehumøret udebliver...

Når sengetid hver dag helst skal være senest 20.30 for overhovedet at holde tilværelsen ud...

 

Jeg må nok konstatere at det ikke er lige nu jeg magter at skulle være tip-top-tuned-quick og (jule-) hyggelig Internet-butik med hurtig sevice.

Garn skal modtages, pakkes ud, ofte fotograferes, derpå lægges i butikken og på lager, og findes frem igen.

Vores - heldigvis rare og tålmodige - forhandlere må vente tit flere dage på garn, hvor de så i stedet må have utålmodige kunder stående på nakken og spørge efter Frøer og Følelser ;-)

Barns tandlægeaftaler, forældremøder, vuggestue-arrangementer m.m. skal passes, det holder jo ikke at arrangere tandlægebesøg for nu 3. gang fordi de andre er glippet/druknet i al mulig andet.

Strikket bliver der IKKE, og det savner jeg rigtig meget.

 

Fuldtidsarbejdet skal også passes, ind imellem med kortere eller længere perioder i udland eller DK. Jeg har netop været i Jylland på arbejde og væk fra computer og garnlager kunne jeg mærke hvor meget lettere tilpas mit sind blev.

Tilbage på matriklen igen gnaver den dårlige samvittighed konstant over de ting der ikke lige bliver sendt ud pronto, men må ligge "natten over".

 

Så noget prioritering må der snart til ellers er der nogen eller "noget" der knækker midt over. Ikke at vi lukker biksen, men det kan være at leveringstiderne skal revideres lidt, så vi kan nå at følge med selv. Det skal jo også helst være sjovt.

Derudover er der ikke meget at bidrage med i denne forholdsvis sjældent frekventerede blog. Jeg hænger på "derude" så godt det kan lade sig gøre samtidig med at hænge på herhjemme.

Posted on torsdag, december 7, 2006 by Registered CommenterVivian Bendix | Comments7 Comments

Reader Comments (7)

nå, det lyder sörme ikke godt. du må passe på dig selv, min kære. du må sidde ned med din husbond og I må finde ud af hvordan du kan aflastes. måske kender du en teenager der vil tage sig af rengöring og vasketöj for lidt lommepenge, eller en strikker der så kan få rabat på garn, eller en ungdom der vil tage med sig lille Gry en tur ud i det fri så mor kan hvile lidt. måske kan du skrue ned på dit fuldtidsarbejde. der må findes en vej for at göre tilværelsen lidt lettere for dig. ingen af jer kan have det godt med at mor/kone er overtræt og ikke glad, det går ikke!! måske mangler du ligefremt noget jern i blodet, men det kan man nemt finde ud af. I hvert fald må der ske noget, du kan ikke blive ved sådan, så det!!
knus fra Island
Frida
december 7, 2006 | Unregistered CommenterFríða
Hej Vivian.
Ja, måske er det for meget. Det lyder sådan. Og selvom det er sjovt med garn og selvom du har mange trofaste kunder - så er familien og dit fuldtidsarbejde jo nok liiige det vigtigste, ikk'? Så enten kan du slå dig op på hundedyrt Chasmire og Silke, (så daler bestillingerne nok lidt:-) eller også overveje garnbiksen en gang til. Vi kan jo ikke ha' at du bliver forhindret i næste års julefrokoster m.m.KH Lone :-)
december 7, 2006 | Unregistered CommenterTehusministeren
Kæreste Viv - og Jesper - og Gry.
Vil I så straks slå bremserne i!!!
Stress er dødsensfarlig - har været der selv you know - og pludselig kan det gå helt galt!:-(
Jeg vil altså ikke høre, at du bliver indlagt babubabu her lige før den skønne juletid, vel?
Grypigen har krav på en frisk og glad mor - ikk' os'?
GLEM alt om at være superkvinden, der bare kan det hele.
Det er der ingen, der kan - har jeg selv lært på den temmelig hårde måde!
HOLD FRI - sygemeld dig til efter nytår - og nyd familielivet i fulde drag.
Det er en ordre!:-)
Stort knus fra Marianne
december 7, 2006 | Unregistered CommenterMarianne
Kære Vivian,
Det lyder helt klart som om det er alt, alt for meget!! Tror da også pokker med lille barn, fuldtidsjob OG velassorteret garnbix. Jeg orkede ikke, Viv!
Overvej at trække i den helt store bremse og skaf dig et pusterum/tænkepause. Og uanset hvor meget du elsker Gry - så også tid væk fra hende.
Og sæt du bare leveringstiden op - vi kan godt vente (det er jo også de færreste der er løbet tør...).
Sæt ambitionsniveau'et så der er balance i DIT liv.
Knus,
Britt
december 7, 2006 | Unregistered Commenterbritt
Hej Vivian
Jeg kender dig ikke men alligevel vil jeg sige til dig
Pas godt på dig selv.
Kh Jane
december 7, 2006 | Unregistered CommenterJane Nielsen
Hej Vivian! Tänk på deg själv i första hånd och sen på dina kära. Fungerar ikke du mår dina kära heller ikke godt. Det är du/ni som är viktigast. Allt annat löser sig. Även om det kan vara riktigt hårt måste man ibland prioritera. Och visst finns det andra som kan gå på föräldramöten och sen fortelle dig...?
Jag har själv befunnit mig i ett "sort hul" som följd av for meget stress och det är ikke något jag rekommenderar. Att ta sig tilbage til livet efter det er riktigt, riktigt strengt og tar ooverskudelig lang tid.
Kh Annelie
december 8, 2006 | Unregistered CommenterAnnelie
Nå - min lange svada kom aldrig igennem. Du får den i beskåret version: der var et program på tv på et tidspkt, bla med en kvinde med netbutik. Hendes mand brokkede sig over at han aldrig så hende og hun havde konstant dårlig samvittighed og var enormt stresset. Løsningen var at hun arbejdede med netbutikken på to faste aftener og ellers ikke. Han var glad, for nu vidste han hvor han havde hende - hun var glad, for nu kunne hun gøre det med glæde og ikke have dårlig samvittighed - og pludselig havde hun overskud til alt det hun også gerne ville nå. Ideen er hermed givet videre, sammen med en masse knus.
kh Linda
december 8, 2006 | Unregistered CommenterLinda

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>