Garnministeriet

Ja, det er faktisk min husbond jeg taler om, hans malergerning skal nu ske i selvstændigt regi - vi regner med det går! (Kryyyyyds fingre!)

Så nu kan man dæl' dul'me også ringe til os (mest ham) hvis man skal have malet - jeg lover højt og helligt at han er temmelig dygtig, og så er han oven i købet hurtig, men bedst af alt; har han respekt for garn, så man behøver ikke frygte for skattene rundt omkring i hjemmet ;-)

Han har malet vores gamle lejlighed hvis man vil se en prøve, ellers kan jeg kun sige (og vi taler om Kjøwenhavnsområdet sådan ca.) at hvis man står og skal have malet, men ikke har fået ringet efter en endnu - så sæt igang. Han er endda en notorisk "oprydder-efter-sig", noget folk indtil videre har været ret så glade for.

Og i øvrigt en God Påske til jer allesammen derude. Vi STOR-hygger!

Eller; man skal s** se meget før øjnene triller ud!

Det er glat i dag, det har de fleste vel bemærket... Ikke desto mindre havde undertegnede lidt for meget fart på frem til et kryds og en foranholdende bil hér til morgen.
"Shit-shit-shit, dét når jeg ikke". Selverkendelse angående bremselængde når hjulene bare kurer hen over is...
Og ganske rigtigt: "BUMP"! Ikke et stort bump, men dog et mærkbart bump.

Nåja, så har man også prøvet det, og jeg modtager fortjente sure miner fra kvinden i bilen foran, det kan man ikke fortænke hende i. Idet hun kører frem, da der igen bliver grønt, kan jeg da gudskelov se at hverken kofanger eller andre dele rasler af hendes bil, og jeg forbereder mig selvfølgelig på at komme ind til siden og holde, og udveksle diverse nyttige forsikringsoplysninger, fadæsen var jo tydeligvis min skyld.

Jeg blinker, vinker og gestikulerer det bedste jeg formår til damen, der kører (ret stærkt) hen mod næste kryds, og regner med at hun vil dreje til højre dér - det ville altså have have en meget logisk handling efter at være blevet påkørt, og jeg når ind i højresvingsbanen, alt imens jeg jo også holder øje med cyklister og anden trafik - OG SÅ KØRER HUN BARE - fuld fart ligeud...(???) Øøøh! (Havde hun mon sin mand i livløs stand i bagagerummet eller hvad...) Jeg drejer, det er på daværende tidspunkt ligesom et must. Holder stille og kigger om hun gør tiltag til u-vendinger eller andet, men nææææhj - hun fortsætter bare, ufortrødent henover flere kryds, og er VÆK!

Eftersætte faldt mig ikke ligefrem ind en naturlig handling så - lidt tøvende - fortsætter jeg op ad vejen og ind på arbejdet. Temmelig rystet faktisk, og ikke mindst overrasket; hvad skete der lige dér!?!?
Min egen kofanger tjekkes, den ser umiddelbart fin ud, men som nogle kloge mennesker siger "der sker ALTID noget, selvom man ikke kan se det..."

Underlig morgen - jeg må holde øje med om jeg bliver efterlyst i nyhederne idag ;-)

Jeg er her endnu - bloggen bliver ikke luftet så tit som ønsket, det ville jo gå ud over dyrebar strikketid!

Op fra strikkekurven har jeg imidlertid hevet denne lune nederdel (eller som det kaldes på denne matrikel af en vis ung dame; underdel) som blev påbegyndt omkring juletid, og som har ligget og ventet på at jeg gad tage mig sammen til at lave bæltestropperne.

Der mangler faktisk stadig 1 i hver af siderne men skjoldmøen har nu proklameret at underdelen ikke kan "dreje rundt" (det er noget med noget strutskørt-effekt) så hun vil egentlig ikke have den på alligevel. Mors egen lille skarnsunge!
I øvrigt er den en tand for stor/lang så det er sikkert fair nok at den kommer på lager til næste vinters garderobe så. Og brun er jo en farve der altid holder i modebilledet (please!)

Underdelen er en copycat af underdelen af denne smarte sag fra Garnstudio (klik hér for at hoppe direkte til opskriften) blot "omregnet" til børnestørrelse ved hjælp af indlysende chance-strikke-logik:
"Original på p.5, jamen så er det det samme som mindste str. bare på p. 3½. Dét passer præcist"!
Hvilket det jo så ikke gjorde helt, eftersom den er ét år for stor ;-)
Til gengæld kan den bruges i flere år gætter jeg på, da der som vanligt med rib, er gode ekspansionsmuligheder i bredden. Garnet er Regia Silk, den 6-trådede version. En ualmindelig blød og anvendelig opfindelse. Det fnulrer dog tilsyneladende en smule når man sådan fedter rundt med snoninger, jeg håber det arter sig lidt ved vask - til næste år...

Jeg har fået en ny nabo; han er kun 7 dage gammel, og hans barselsgave blev afleveret i søndags. Dén trak godtnok tænder ud; som nogle måske vil erindre var den faktisk blå og stribet sidst jeg viste den frem (se forrige indlæg), og nu er den så ensfarvet brun...

Sådan kan det gå, når første forsøg ender op med at blive noget nær str. 1 år, så jeg måtte ændre kurs og forsøge mig med den mindste af størrelserne og dén faldt lidt bedre ud, nemlig som en str. 7 dg - 3 mdr. (ca.)
Opskriften er jo efterhånden en klassiker, det er ligefrem 2. gang jeg selv strikker den (færdigt, for nu har jeg jo også lige en ærmeløs str. 1 år liggende...). Og den er lige cute hver gang, og rigtig udmærket i kaffebrun.

Knapperne til denne er fundet på lageret, ligeledes er garnet jo - så hermed også min nr. 3 af 12/2008, og så endda i stræber-agtig god tid!

Facts-æsken:
Opskrift; Bette fra Design^.Club.dk
Garn; Opal UNI strømpegarn fv. 1261
Pinde: str. 2½ og 3, naturligvis ADDI Turbo
Knapper: "Gone Fishing"-sæt fra Butti
Ændringer; Inden jeg deler til ærmer og krop strikker jeg altid 2 omgange uden udtagninger, så der ikke er huller der hvor man syr sammen senere.
Prøvet noget nyt? Jep, har brugt magic-loop metoden til ærmerne - og skulle dét lige være hurtigere, spø'r jeg bare måbende - eller måske jeg skal øve mig lidt, men små ærmer har jeg altså strikket hurtigere på almindelige strømpepinde.

Det er egentlig længe siden jeg har været forbi bloggen - og i blogland i øvrigt. Jeg må konstatere at i mit nye job ligger højsæsonen i de sidste 2 uger af hver måned. Det er sjovt når det går stærkt, men det slider også, så der er absolut ikke meget overskud til luksusting såsom at tænde computeren efter arbejdstid eller i weekender - men strikke, dét orker jeg. Og nu er der næsten 1½ uge til højsæsonen starter igen, pyha...

Nu er det jo ikke (trust me!) fordi jeg sådan mangler garn, men ikke desto mindre kunne jeg ikke lige stå for at Mission Falls hos Marianne blev/bliver solgt ud i store pakker med 12 i hver, og man kan næsten selv vælge farverne, og det var alligevel noget jeg havde tænkt på at købe og [indsæt selv hvilken som helst dårlig undskylning for at shoppe mere garn].

Så i morges da jeg alligevel stod og bugserede klapvogn og barn ind i bilen, fik jeg selskab af en DPD-mand med disse skønne nøgler til mig, så nu er det bare at frådse løs! Der er både til en stribet sag til moi samt diverse tilbehør i form af pulsvarmere, huer eller lignende. Og... bob-bob, nu er det februar, regne-regne.... altså beklædningsdele til næste kolde sæson; det er da også rart at kunne se frem til ;-)

På pindene lige nu og hér sidder en Bette som er til nabo-lillebror, der forventes om ca. 14 dage (mon jeg når det...) Da jeg var nået et par omgange på glatstrikningen, kunne jeg mærke min næse helt af sig selv lavede sådan nogle, ikke særlig kønne, små rynk - noget huede mig altså ikke. Det var det glatte stribestrik, øøøv hvor gangster-kedeligt... Men hov, derinde på vrangen sker der da lidt mere:

Yes, now we're talking! (Hvis man altså ovehovedet kan se hvad jeg mener på de små billeder) Kald mig bare sær, men dét kan jeg bedre li. Det andet bliver bare 'for nydeligt', og garnets mange blå farver gør sig altså rigtig godt på vrangen - så nu fortsætter jeg igen lystigt på min "Bagside-Bette".

God weekend!